Faglighed for Alle

De københavnske folkeskoler skal være blandt landets bedste. Ambitionerne er store, men ikke urealistiske, når Børne- og Ungdomsforvaltningen / Københavns Kommune via et tre-årigt udviklingsprogram vil fremtidssikre byens skoler og dagtilbud.

Midlet er blandt andet styrket faglighed, øget fokus på en social indsats, tryghed og trivsel, en forbedret integrationsindsats, styrket skoleledelse og renoveringer af nedslidte skoler og institutioner.

 

Faglighed for Alle kører som udviklingsprogram i perioden 2007-2009, og her på programmets hjemmeside finder du information om de ti indsatsområder og over 40 konkrete delprojekter.

 

 

----------------------------------------------------------------

SIDSTE NYT .. SIDSTE NYT .. SIDSTE NYT .. SIDSTE NYT

 

 

 

Så langt er vi nået
Pjecen Faglighed for Alle - hvor langt er vi nået? indeholder en gennemgang af de væsentligste FFA-projekter. Pjecen, der er udgivet august 2009, giver et billede af en mangefacetteret indsats og opridser et hurtigt overblik over en række foreløbige resultater.

Læs pjecen

 

 

 

 

Fagolympiade 2009 en succes 
Årets fagolympiade blev den største hidtil. 375 elever fra københavnske 7.-klasser deltog, og alle var inviteret ind på rådhuset d. 1. april, hvor vinderne af de seks kategorier novelleskrivning, brætspil, 3 D-design, billedjournalistik, krop og mad og opfinderi skulle kåres. Det blev tre elever fra Sølvgades Skole, der vandt opfinderkategorien med et toilet, der genbruger vand fra håndvasken.
Se alle vinderprojekter

 

 

København årets elevvenlige kommune

Danske Skoleelever har i marts kåret Københavns Kommune som årets elevvenlige kommune 2009. Begrundelsen er, at kommunen har gjort mere end andre kommuner for elevedemokratiet - ikke mindst ved at oprette Københavns Fælleselevråd.

- Det er ved at engagere så mange som muligt i demokratiet allerede i folkeskolen, at vi danner fremtidens aktive samfundsborgere, siger DSE's formand Troels Boldt Rømer.

 

 

Tre nye profilskoler
København har fået tre nye profilskoler: Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den 17. december Utterslev Skole som naturfaglig profilskole og Sønderbro Skole som musisk-kreativ profilskole. Den 25. marts godkendte politikerne Randersgades Skole som international profilskole. Skolerne skal være inspirerende videnscentre, der udvikler nye, spændende måder at undervise i profilfagene - bl.a. sammen med stærke samarbejdspartnere. Profilskolerne skal fungere som flagskibe for de øvrige skoler og være med til at højne det faglige niveau i København.  

Læs mere her

 

 

Vi har fået et nyt fokus på udsatte børn
På Marthahjemmet har personalet lært at bruge 'praksisfortællinger' til at zoome ind på dagligdags situationer i udsatte børns liv og  hjælpe dem med at forblive en del af fællesskabet i institutionen. Marthahjemmet deltager i Familiepladsprojektet, der skal øge udsatte børns trivsel.

Læs personalebladet KBH018's reportage

  

 

Mere nyt om Faglighed for Alle

Se også

- København er med Faglighed for Alle gået foran i arbejdet med at styrke fagligheden i folkeskolen.

 

Det skriver DI's direktør, Lars B. Goldsmidt, i sin kommentar i Børne- og Ungdomsforvaltningens personaleblad.

Læs DI's kommentar

Faglighed for Alle kører i sit tredie og afsluttende år.

 

Nu begynder resultaterne at tegne sig.

FFA - så langt er vi nået

Faglighed for Alle - et stærkt tilbud til de københavnske børnLæs pjecen
Børne- og Ungdomsforvaltningen | Gyldenløvesgade 15 | 1502 København v | Tel: 3366 3366 | E-mail: ffa@buf.kk.dk